Vi ser alle verden gennem et bestemt filter eller nogle bestemte ’briller’.
Disse ’briller’ er dannet dels via vores biologiske udvikling: i urtiden var
det fx meget vigtigt at kunne se om det var en busk eller en løve, der lurede i
skoven; dels via vores opdragelse og vores kultur. Den måde vi opfatter verden
og os selv på, vil afgøre, hvordan vi handler. (Og den måde vi handler på
påvirker den måde, vi opfatter verden, men det er en anden historie.) Det
kan være meget svært at få øje på verden i et nyt perspektiv, hvis man har bidt
sig fast i én version. Det kan illustreres med det velkendte billede af
henholdsvis en ung, smuk kvinde eller en gammel grim heks. Hvis man først har
set en heks, er det svært at få øje på den smukke kvinde. smiley

Det vi sige, at verden opfattes forskelligt af forskellige
personer og forskelligt af den samme person i forskellige situationer. En
deprimeret person vil se tingene som mere sort, som om han havde briller på,
der farvede alting sort. En forelsket person vil se verden gennem briller, der
farver alting lyst. De fleste af os ser verden gennem briller der siger, at
vi ikke er gode nok, at vi skal være anderledes, end vi er.

Her kommer et par eksempler. Måske kan du genkende nogle af dem
fra dig selv?

’Når jeg har de lyserøde briller på, er livet er en dans på roser,
og jeg gør alt, der tilfredsstiller mine behov her og nu: shopper, ser TV-serier,
går på cafe. Og jeg har ingen problemer!’

’Når jeg har de sorte briller på, er livet er en plage.
Så lægger jeg mig i min seng går i hi og venter på bedre tider. Ingen kan
hjælpe mig. Hvorfor har jeg det sådan? Der må være noget galt med mig. Alle
andre har det godt. Jeg er et skvat. Når livet gør ondt kan jeg også finde på
at tage mig en lille sjus – det får mig til at slappe af. Så kan jeg nemmere
håndtere mine svære følelser.’

Nogle mennesker har ofte et par
briller på, der siger: ’Mine problemer er altid de andres skyld: min chefs, min
mands, min families. Men jeg kan heldigvis
godt klare mig selv! Jeg er vant til at kæmpe mod verden.’

Andre har briller på, der siger: ’Der
er aldrig nogen der forstår mig. Jeg giver og giver – bruger al min energi på
at servicere andre, hjælpe andre, lægge øre til dem, men der er aldrig nogen der
ser mig og mine behov. Nogle kalder mig en martyr – men der er ikke nogen der
forstår mig.’

Andre igen har arbejdsbrillerne på: ‘Hvis jeg har problemer, så arbejder jeg mig ud af det. Jeg elsker at ha’
travlt. Der er altid en deadline, der skal overholdes, noget, der skal af
vejen. Og så er det bare om at komme i gang. Jeg elsker kaffe og adrenalin, jeg
er faktisk afhængig af det. Elsker at arbejde til sent. Der er aldrig nogen,
der er døde af at arbejde. I Syden siger de: ’Vi arbejder for at leve’, men jeg
lever for at arbejde.’

Disse forskellige briller kan begrænse dit liv, så længe du er
’slave’ af dem. For at kunne gøre noget andet, end det vi plejer, noget som
måske er mere hensigtsmæssigt for os, skal vi lære vores egne briller at kende.
Det handler om at blive ’herre i eget hus’ og ikke lade os trække rundt ved
næsen af vores tanker og følelser pr automatik. På MBSR forløbet arbejder vi
med at lære vores egne briller at kende. Hvilket filter ser jeg verden igennem?
Hvordan påvirker tanker og følelser, der kommer og går, den måde jeg handler
på? Og hvordan kan jeg lære at stoppe op og gøre noget andet og eventuelt mere
hensigtsmæssigt end jeg plejer?

Med tak for inspiration til min gode kollega, Rikke Braren
Lauritzen.